– Din mobile kattefrisør
Mobil Katteklip – Din mobile kattefrisør. Klip og trim af din kat.
Mobil Katteklip har klippet katte og kaniner siden 2017.
OBS OBS OBS!!
Midlertidig lukning af Mobil Katteklip – vi guider dig trygt videre 🐾
Kære kunde
Mobil Katteklip holder midlertidigt lukket frem til og med juni 2026. Vi ved, hvor vigtigt det er at kunne få sin kat klippet af en, man har tillid til – og derfor har vi heldigvis en god løsning til jer i mellemtiden.
Vores dygtige medarbejder Tina fortsætter sit arbejde med katteklip hos Min Ven Katten Hobro, hvor hun som altid står klar til at tage sig kærligt og professionelt af din kat.
Ønsker du at booke en tid til katteklip hos Tina, kan du kontakte Min Ven Katten Hobro direkte på 25 54 67 89.
Tak for jeres forståelse og jeres tillid til Mobil Katteklip. Vi glæder os til at byde jer velkommen igen, når vi åbner op efter juni 2026 – og indtil da er I i de allerbedste hænder hos Tina. 🐾
Har du spørgsmål, er du som altid velkommen til at kontakte os.
En stor tak til Favrskov Dyreklinik 🤍
Vi vil gerne sende en stor og hjertelig tak til Favrskov Dyreklinik for et fantastisk samarbejde. Tak fordi I har stillet både lokaler og dyrlægefaglig hjælp til rådighed, når en kat har haft behov for at blive bedøvet i forbindelse med klipning. Jeres professionalisme, omsorg og trygge rammer har betydet enormt meget – både for os og for vores kunder. Vi er dybt taknemmelige for jeres støtte og gode samarbejde. 🐾💛
Hos Min Ven Katten Hobro vil det også være muligt at få klippet din kat under bedøvelse af Tina. Kontakt Min Ven Katten Hobro for mere info.
Er du i tvivl om hvorvidt det er nødvendigt at bedøve din kat? Mobil Katteklip hjælper gerne med at finde den rette løsning.
Er din kat gået i filt eller ønsker du at forebygge filt, kontakt Mobil Katteklip på info@mobilkatteklip.dk
Her tilbydes der klip af alle typer langhårede katte: Hellig Birma, Norsk Skovkat, Maine Coon, Perser, Ragdoll mm. Samt alm. huskatte, da de også kan få filt.
Der klippes ikke show klip, men katte der er gået i filt, så hverken en børste eller kam kan komme igennem, samt forbyggende klip for at der ikke kommer ny filt.
Typer af klipninger
Forebyggelse af filt:
En klipning der efterlader ca 10 mm pels på kroppen. Evt kortere klip af mave, arm- og benhuler. Længden kan variere og således nærmere aftales.
Har din kat tendens til at filtre, er det en rigtig god ide med en forebyggende klipning. På denne måde undgår din kat den smerte og gener filt kan give, samt katten får ofte en meget bedre oplevelse under klipningen, hvis der ikke i forvejen er filt der irriterer huden og gør ondt.
Klip af filt:
En klipning hvor man kun fjerner filten og lader resten blive. Med mindre andet ønskes, evt klip af arm- og benhuler.
Er katten uheldig at have udviklet filt der ikke kan redes ud, er det vigtigt at få det fjernet. Mobil Katteklip bruger trimmer der hvor det er muligt, da det er den mest sikre og skånsomme måde at fjerne filt på.
Løveklip:
En klipning der efterlader 2-3 mm pels på kroppen.
Der kan være rigtig mange årsager til at man vælger et løveklip. Det kan evt være allergi, en kat der ikke forstår at soignere sig selv, eller en kat der fæller utroligt meget og således døjer med hårboller. Alle sammen er rigtig gode grunde til at vælge løveklip.
Ved hver klipning aftales der hvor meget ejer ønsker at få klippet af manken, ben og evt halen.
Killingeklip:
En forebyggende klipning af ikke filtret pels.
Det er en rigtig god ide at vænne den langhåret killing til at blive håndteret og klippet fra start af. Ved at få klippet killingen når den er 6-8 mdr gammel dvs. inden dens pels når at filtre til, forbedres chancen væsentligt for at killingen får en god klippeoplevelse, og derved vil være nemmere at håndtere i fremtiden.
Mobil Katteklip er lydhør over for evt. ønsker. Skulle I have andre ønsker end de overstående klipninger, må I endelig spørge.
Mobil Katteklip lægger altid vægt på en god oplevelse for din kat, den bliver derfor ikke bundet eller bedøvet, med mindre alt andet er afprøvet. Det kræver dog, i de fleste tilfælde, at ejeren holder katten under klipningen.
Mobil Katteklip dækker Randers, Hobro, Viborg, Silkeborg, Grenaa, Aarhus og omegn, og kører ud indenfor en radius på 70 km fra Værum, Randers SV.
